Aarhus Kredsen

kontakt@aarhuskredsen.dk

Ventelister i haveforeninger

Det er de enkelte foreninger, der står for køb og salg af kolonihaver. Derfor er det også de enkelte foreninger du skal kontakte for at komme på venteliste.

Det er forskelligt hvordan ventelisten foregår. I nogle foreninger fornyer de ventelisten årligt med først til mølle princippet, andre foreninger kører en nummerisk liste, hvor du kan stå lige så længe du har lyst og sige nej tak lige så mange gange du synes, til det helt rigtige tilbydes til dig. 

Alle kolonihaver, der sælges af foreninger, som er medlem af Kolonihaveforbundet, SKAL sælges til en på ventelisten og det er bestyrelsen, der står for salget. Prisen er lavet ud fra en vurdering som udarbejdes af vurderingspersoner, der kommer på kursus årligt. Alle foreninger  som er medlem af Kolonihaveforbundet følger samme regler og værdier for vurderinger.