Skip to main content

Aarhus Kredsen

Så kom Aarhus kommune på landkortet med muligt ulovligt byggeri.

Aarhus Kommune har foretaget en såkaldt GIS screening af alle kolonihaver i Aarhus kommune. Den viste at over 900 haver havde ulovligt byggeri heraf ca. 800 haver der er medlem af Aarhuskredsen. Denne meget lidt valide opmåling har resulteret i et byrådsforslag fra partiet Venstre om “Lovliggørelse af kolonihaver i Aarhus” på byrådsmødet den 23. september. Den megen debat i medierne, fik Aarhuskredsen til at indsende et debatindlæg til Aarhus Stiftstidende som  blev bragt den 19. september (se det her). Vi skrev også et åbent brev til politikerne, som de fik inden debatten i byrådssalen, som kan læses her. Både vores debatindlæg samt åbne brev var med som bilag under byrådsbehandlingen af Venstres forslag.

Aarhuskredsen har flere gange været i medierne om sagen. Den 23. september  i DinAvis med overskriften  “Kolonihaveformand afviser tal om 900 ulovlige haver” (se den her) og i Aarhus Stiftstidende den 13. oktober med overskriften  “900 kolonihaver i Aarhus blev kaldt alt for store: Nu vakler kommunens tal”.

Uddrag fra artiklen:

𝐀𝐚𝐫𝐡𝐮𝐬-𝐤𝐫𝐞𝐝𝐬𝐞𝐧 𝐡𝐚𝐫 𝐟𝐮𝐥𝐝t 𝐟𝐨𝐤𝐮𝐬 𝐩å 𝐨𝐯𝐞𝐫𝐛𝐞𝐛𝐲𝐠𝐠𝐞𝐥𝐬𝐞 🏡⛔ 900 kolonihaver i Aarhus er blevet kaldt alt for store. Men nu indrømmer kommunen, at tallene er behæftet med stor usikkerhed. Det skriver Århus Stiftstidende i en længere artikel i dagens avis I artiklen medvirker Raza Ghader, kredsbestyrelsesmedlem og medlem af byggeudvalget i Aarhus-kredsen, samt Randi Østergaard, formand for Aarhuskredsen og Elenore Petersen, formand for HF Skovlunden i Aarhus. Randi Østergaard fortæller, at hun er ved at være ”godt træt af” den hårde kritik, der opstod i byrådet og i pressen, efter at kommunen offentliggjorde, at man via en opmåling på af luftfotos kunne konstatere, at 893 af de 3.000 kolonihaver på kommunal jord er overbebyggede. ”Jeg betvivler ikke, at der er overbebyggelse nogle steder, og det skal vi have gjort noget ved […]. Men det er startet helt skævt med den liste, som indeholder indlysende fejl,” siger hun bl.a. til journalisten, mens de viser rundt i haveforeningens Skovlunden. I Aarhuskredsen er man ved at gennemgå og opmåle hvert eneste lod og det foreløbige resultat lyder: ”400 huse på listen er indtil nu fundet lovlige og holder sig under de 50 kvadratmeter, man må bebygge. 80 er måske overbebygget, mens skal undersøges nærmere. Og resten mangler vi svar fra, fordi det er større foreninger, der er i gang”, fortæller Randi Østergaard til avisen. Læs hele artiklen her